Vikingeguld

Vikingeguld

Vi er næsten nabo til “Ravmarken” der ligger ud til fjorden, og hvor der pga. strømforholdene er skyllet meget rav op der skulle komme fra Rusland, iflg. det tidligere Ravmuseum i Lynæs. Når marken er pløjet og harvet – og efter et godt regnvejr – er det perfekt at gå på ravjagt her. Den største klump fandt jeg dog lige i nærheden, hvor den lå helt frit og lyste op på stranden. Der er mange der lufter hund (eller sig selv) her, men det var altså mig der fandt ravstykket på størrelse med et hønseæg. Det gælder bare om at ha’ øjnene åbne – og lidt held. Men  hvis heldet svigter, kan rav købes hos Færgemanden på Hundested Havn. Eller gøre et fund på Lauritz.com.

Tags: